Rasmus Lyberth

 

28.07.2016

Tobaksgaarden, Tobaksgaarden 7, 5610, Assens

Billetpriser: Siddepladser 20 DKK inkl. gebyr

Grønlands nationaltrubadur med den store stemme
 
Sangeren og musikeren Rasmus Lyberths særegne stemme er gjort af et stof, der er både stort, kontrastfyldt og vildt. Som det land der har formet den grønlandske sanger, er hans stemme fyldt af smukke og virkningsfyldte kontraster. Få musikere formår blot med deres stemmes klang at berette de store fortællinger om livet, men Lyberth besidder en ganske speciel vokalmæssig gave, der gør ham i stand til at formidle beretninger om Grønlands natur, befolkningens vilkår og hjemlandets udvikling, der går lige i hjertet hos publikum trods sproglige barrierer.

Den grønlandske sanger, sangskriver og skuespiller har siden 1970’erne været et af landets mest populære ansigter både indadtil og udadtil. Hans musik og kunst har været med til at sætte fokus på landet mod nord hos et internationalt publikum, og hans kunstneriske engagement har sikret Grønland en af de mest populære, kunstneriske repræsentanter nogensinde.

Gennem sin snart 40 år lange karriere har Lyberth begejstret og berørt sit publikum, og han har ligeledes høstet en masse anerkendelse i form af priser og hæder. Han er blandt andet Ridder af Dannebrog og Statens Kunstfond har tildelt ham den prestigefyldte livsvarige kunstnerydelse for hans virke.

I 2010 blev han indstillet til Nordisk Råds Musikerpris for sit album ’Hey Hey’ med begrundelsen: “Musikken er international, men grønlandsk i sin kilde. Musikken, stemmen og instrumenterne taler deres helt eget sprog. ‘Hey Hey’ kan bekrives som nyskabende i forhold til Lyberths tidligere sange og musik og generelt nyskabende i en grønlandsk sammenhæng, da musikken er en kombination af grønlandsk traditionel folkemusik, trommesang, nordisk rytmisk musik og verdensmusik”.

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om et godt arrangement

Vælg dato:

Føj til din kalender

Vælg den kalender du ønsker at bruge fra listen herunder:

Reminder via SMS:

Indtast dit mobilnummer og få en reminder inden start:

Vælg dato:

Login på din profil

Indtast dit brugernavn og din adgangskode: