Magtens Korridorer

 

Flere datoer 26.10.2017 - 11.11.2017

Gazzværket, Gasværkvej 20, 6200, Aabenraa

Billetpriser: Generel 270 DKK inkl. gebyr

Ny single ‘ALKOHOL’ – og mere nyt på vej
Et af Danmarks mest populære rockbands – Magtens Korridorer – tager på stor efterårstur til oktober/november 2017, og med i bagagen vil være spritnye singler.
Fredag 02. juni 2017 udgiver Magtens Korridorer singlen ‘Alkohol’, som er titlen på første lydbid fra et kommende album, der ser dagens lys i starten af 2018. ‘Alkohol’ tager bandet tilbage til deres musikalske udgangspunkt. De hidsige guitarriffs er gennemgående. Der bliver skåret ind til benet produktionsmæssigt, og nummeret emmer i den grad af Magtens Korridorers karakteristika. Rock , energifyldt vokal og alkohol. 
Senere over sommeren – og altså inden efterårskoncerterne – vil bandet udgive en sang eller to yderligere.

Magtens Korridorer – et rockeventyr
I 2005 udsendte Magtens Korridorer albummet 'Friværdi', og da startede det, der skulle blive et rockeventyr. Med enorm succes indtog de fem herrer i folkets hjerter med en række sange der ramte hverdagen og gjorde den til en fest. Anmelderne anvendte ord som 'Magtdemonstration' og 'Dansk Rocks Nye Magthavere'. Siden har fulgt fire yderligere original-albums samt en opsamling med greatest hits. 
Bandet har turneret heftigt gennem alle årene, og er nu etableret massivt på den danske livescene. De har besøgt danske klubber og festivaler mange gange med et til stadighed større publikum fra gang til gang. Måske fordi koncerterne altid ender som én stor fest med et band, der tager sit publikum i hånden og giver det et pusterum fra hverdagen.

Billetsalget til efterårsturneén starter torsdag den 01. juni 2017 via det lokale spillesteds hjemmeside.

MAGTENS KORRIDORER:
  • Johan Olsen, sang
    Niklas Schneidermann, guitar, sang
    Rasmus Kern, guitar, keys, sang
    Terkel Møhl, bas
    Anders Ramhede, trommer

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om et godt arrangement

Vælg dato:

Føj til din kalender

Vælg den kalender du ønsker at bruge fra listen herunder:

Reminder via SMS:

Indtast dit mobilnummer og få en reminder inden start:

Vælg dato:

Login på din profil

Indtast dit brugernavn og din adgangskode: