Anders Blichfeldt er en af landets bedste til den helt særlige genre, der hedder “En mand og en guitar”.
Når Anders går solo på scenen, fortæller han både om sit liv og sin musikalske karriere. Vi får både forsiden og bagsiden af medaljen fra en karriere, de fleste har fulgt gennem medierne, men som ikke ret mange kender indefra.
Der opstår tit noget helt andet, når en sanger går “nøgen” på scenen uden sit sædvanlige band som rygstøtte.
Få et kig ind i sangskriverens værksted på en aften, der også handler om livets og musikkens mere alvorlige sider, og de vendepunkter, der på et tidspunkt kommer i alle menneskers liv.